Hold It Hesthøj

Hold It Hesthøj er solgt

Præsentation

Hold It Hesthøj er et hoppeføl, som blev født i 2023. Hun er helt i særklasse.

Hold It Hesthøj blev udnævnt til bedste dressurbetonede hoppeføl ved Dansk Varmblods følskue i region 7, hvilket gav hende den eftertragtede billet til Eliteskuet samt Elite-auktionen. Ved Eliteskuet gik hun videre til finalerunden, ved Eliteauktionen blev hun solgt som auktionens 2. dyreste hoppeføl. Hun blev solgt til en dansk familie.

Hold It Hesthøj er højtstillet og ædel, med et kønt hoved, en velformet og velansat hals, et godt sadelleje samt en smidig og velfungerende overlinje. Fundamentet er korrekt og stærkt. Bevægelsen er særdeles god, taktfast og rummelig i alle tre gangarter.

Udover et fantastisk eksteriør, så er interiøret også helt i top. Hun er fuld af selvtillid og mod, samtidig er hun klog og meget let at håndtere.

Vi glæder os meget til at følge Hold It Hesthøjs fremtidige karriere og tror på, at hun vil give både os og hendes nye ejere mange gode oplevelser.

Hun er efter sølvvinder ved UVM Vitalos. Morfar er It’s Me, som desværre døde ganske ung. Længere ude finder vi en stribe af eliteheste og Årets hingste i Dansk Varmblod: Hingstene Michellino og Midt-West Ibi-Light. Moderlinjen er en gennemavlet dansk hoppelinje med elite- og bronzemedaljehoppen Daylight EBRDH og elite- og guldmedaljehoppen Diana, som var Dansk Varmblods første guldmedaljehoppe og mor til den kårede hingst Diamond. Desuden findes i hoppelinjen en række konkurrence-heste. Hold It Hesthøjs mor er vores skønne hoppe Did It Hesthøj.

Beskrivelser fra Eliteskuet

Højstillet og passende ædelt føl af særdeles god type. Hun er velrejst og særdeles udtryksfuld og bevæger sig smidigt med stor rummelighed og særdeles god mekanik i trav og galop. Skridten er taktfast og energisk. Udtaget til finalen

Karakter fra følskue

Type/Rammer:

8,5

Hoved/Hals:

8,5

Skulder/Manke:

8

Overlinie/Bagpart:

8,5

Forlemmer:

8

Baglemmer:

8

Skridt:

8

Trav:

8,5

Galop:

8,5

Helhedskarakter:

8,5